Earth Wisdom Ceremonier

HealingsCirkel

Trommemeditation, fordybelse, refleksion, og tid med dig selv og naturens visdom

 

Healende og rituelle ceremonier, hvor vi mødes i cirkel og deler vores visdom og power, vores rejse i livet og det som bevæger os lige nu. Via urgamle visdomsritualer og kraftfulde redskaber til at forbinde os med os selv og hinanden, skaber vi et nærende rum til at være og mærke fra hjertet. Et autentisk og givende møde med dig selv, hvor du kan lytte indad og høre din sjæls stemme. Du kommer tættere på Moder Jord, din essens og egen visdom, og forbinder dig med månen, solen og universets skabende kraft og samspil.

 

I den transformerende tid vi er i har vi brug for at mødes for at være og skabe i fælleskab. Her skaber vi sammen et autentisk og givende møde, og du får mulighed for at være i og skabe en kærlighedsdialog med dig selv. Her kan du være den sande udgave af dig, komme som den du er og dele fra hjertet, samt hvile i et refleksivt rum, hvor du kan finde vejen frem - og tilbage til dig selv.

 

Med udgangspunkt i urgamle healende og ceremonielle traditioner er der hver gang elementer fra yoga, chanting, indiansk trommerejse, og indiansk visdom. Emner og fokus varierer fra gang til gang, alt efter månen og årets cyklus og tiden vi er i.

 

Pernille Simmelsgaard: Medicinkvinde, Healer, & Guide, sammen med Mia Martinez: Healer, Mentor & Yogalærer (www.miamartinez.dk)

 

Kommer igen i starten af 2019

"Tilbagevenden til os selv, vores hjerter, nærværet og fællesskabet"

 

I en kompleks hverdag er tilbagevenden til det oprindelige og enkle noget mange af os længes efter, både privat og i arbejdslivet. En hverdag hvor vi kan finde roen i os selv, styrken, glæden og meningen. Være nærværende med hinanden, anerkende og inkludere, og se vores forskelligheder som styrker. Have fokus på helheden og fællesskabet, vores eget ansvar og indflydelse, det vi kan skabe sammen, når vi sætter vores intention bag.

Indiansk Høst Ceremoni

6/10 2018: En smuk og dyb dag med Indiansk Visdom, naturens energi, ro og forbundethed.

 

En stund til at reflektere og genfinde dig selv, dine rødder og de naturlige rytmer og cyklusser som livet tilbyder dig. Samt en mulighed for at få mere balance, grounding og overskud til at tage med ind i efteråret og vinteren.

 

Efteråret er tiden hvor naturen giver sine gaver, for så at trække sig tilbage og forny sig til endnu en cyklus af spiring, blomstring og høst. Som naturen, er vi mennesker også i konstant cyklus af spiring, blomstring og høst. Denne ceremoni er en fejring af efteråret og de gaver vi høster i vores liv lige nu, både på de ydre og indre planer. Vi skaber plads og rum til at undersøge hvad der har manifesteret sig gennem året, hvordan det har beriget vores liv, og hvad vi har lært om os selv. En vigtig cyklus at afslutte inden vi går ind i Kivatiden – vinterens rolige og bløde mørke – for at drømme nye drømme for os selv og verden omkring os.

 

Alle er velkomne, også børn, og det kræver ingen forkundskaber at deltage – så tag hele familien med til en hyggelig og oplevelsesrig dag i skoven. Der serveres frokost, samt kaffe, the og snacks gennem dagen. Vi er ude så meget som muligt, så tag tøj med efter vejret.

 

Pris: 400 kr. Studerende, børn og unge u. 20 år 200 kr., Børn u. 10 år gratis. Kontakt mig for tilmelding & mere info

 

Leaders by Heart, Kalkgaarden, Farumvej 137, 3520 Farum,

Tlf. 20103586, mail: kontakt@leadersbyheart.dk

CVR 30670957