Artikler

 

Spring ud i det!

 

WTA Tennis turneringen og Furesø Tennisfestival er skudt i gang. Flagene vejrer i vinden og en rus af smittende glæde og entusiasme driver gennem Farum by. Det er smittende glæde og det er dejligt. Som med MGP vinderne og når FC Nordsjælland vinder pokalen og byen er på den anden ende i et stykke tid.

 

Der er noget over disse store begivenheder der får os op ad stolene, de får os til at danse og glædes i samvær med hinanden. Vi begejstres og undres over talenterne på banen, deres hjerteblod og mod på livet og sejren. Tænk hvis hele året kunne præges af den stemning der opstår? Hvis vi havde lidt mere fest i hverdagen, lidt mere entusiasme og gejst – hvad kunne vi opnå?

 

Man siger at tanken kommer før handling, og i bogstaveligste forstand betyder det at drømmen kommer før ideen, som igen kommer forud for handlingen. Det er også kendt at handlinger bliver til vaner og vanerne skaber vores liv. Er livet godt er alt jo fint. Men ønsker vi at gøre noget anderledes kan vi se på denne kæde af årsag – virkning, og om der er nogle steder kæden hopper af. For mange af os hopper kæden af ved handling. Vi drømmer om at gøre noget med vores liv, noget nyt eller noget andet og samtidig er vi bange for at tage det første skridt hen imod det.

 

Løsningen kan være: Op ad stolen – ud i livet – og gør det du brænder for. Det er nu er her du skaber dagen i morgen, så hvordan skal din fremtid se ud? Om det er småt eller stort du drømmer om er mindre vigtigt – det vigtige er at følge impulsen og tage de første skridt i den rigtige retning allerede i dag.

 

 

 

Leaders by Heart © 2010

www.leadersbyheart.dk