StenTerapi & KrystalHealing

Stenterapi & KrystalHealing

En nærende og healende stund, med healende hænder, æteriske aromaolier, varme lavasten, og kølige sten og krystaller. De varme sten hjælper dig til at genfinde dyb ro, grounding og balance i krop, sind, ånd og følelser, så du kan mærke dig selv, din essens, din krop og dit hjerte. Jeg guider dig i et blidt, hjerteåbent og nænsomt rum, og du bringes ind i en meditativ og drømmende tilstand, hvor du kan slappe helt af, give slip på uro, spændinger og blokeringer. Herfra kan du favne dig selv og mærke det du har brug for.


Undervejs genskabes forbindelsen til universets, de 4 elementers, Jordens og din egen healende energi. Så den kan bevæge sig frit og ubesværet, og genfinde sit naturlige flow i hele kroppens energisystem. Krystaller og sten er Moder Jords healere og energigivere, som hjælper dig med at åbne til din egen indre healing, visdom og intuition. De placeres intuitivt på og omkring kroppen, hvor de tilfører ny energi og indsigt og forløser gammel energi og blokeringer. 


Hver session er unik - der sker lige præcis det der skal ske og som du er klar til. Kroppen og følelserne viser vejen - når vi overgiver os til os selv, kan der opstå dyb spontan healing og hjerteåbning. Du kan opleve dyb afslapning eller et boost af ny energi, og givende forløsning af gamle mønstre, vaner, begrænsende overbevisninger & følelsesmæssige blokeringer. 


Denne form for healing kan kombineres efter behov med Earth Healing - Indiansk visdom, guidance og healingsmetoder.


Raindrop aroma, sten og krystalhealing


En nærende og dybdegående indiansk healing som genskaber balance, dyb ro og velvære, og hvor du forbinder dig med vandets og følelsernes flow og kraft. Vandet renser, healer og fornyer, genskaber kroppens flow, og giver adgang til vores dybeste indre livskilde. Med udvalgte æteriske aromaolier, varme sten og krystaller, bringes du i en dyb meditativ tilstand og oplever en udrensede og forløsende effekt i hele kroppen og energisystemet. Din energi boostes og harmoniseres blidt og nænsomt, og den dybe og nærende behandling giver mulighed for at give helt slip på uro, spændinger, blokeringer og ophobet energi.


Leaders by Heart, CVR 30670957

Tlf. 20103586, mail: kontakt@leadersbyheart.dk